For godt et år siden udfoldede der sig en noget spøjs situation, som man typisk kun vil se i skøre komediefilm, hvor Leslie Nelson spiller hovedrollen. Vi bringer her en historie om to politienheder fra Detroit, der ikke var klar over, at de begge to var undercover.
Det er især i store Hollywood-film eller på TV-serier, at vi ser politibetjente gå undercover i narkomiljøer, for at få beviser, så de kan fange de kriminelle drug-dealere. Det er dog også noget, der finder sted ude i den virkelige verden, hvor det især er nødvendigt i Detroit, der er en af de mest kriminelle byer i USA.
I langt de fleste tilfælde foregår det på den måde, at en politibetjent går undercover som drug-dealer og afventer, at der kommer en køber. Når købet har fundet sted, anholder betjenten vedkommende og beslaglægger deres køretøj.
For et år siden gik det dog helt anderledes til, da to politibetjente fra afdeling 12 af Detroit Politi gik undercover det samme sted, som de plejer, men i stedet for en tilfældig køber, var det pludselig specialstyrken fra afdeling 11, der dukkede op, og de forsøgte at anholde undercoverbetjentene.
Ifølge FOX 2 dukkede resten af specialstyrken fra afdeling 12 op, da de skulle ransage et hus, men i stedet for at bekæmpe kriminalitet, endte det med, at afdeling 12 og 11 kæmpede mod hinanden, uvidende om, at de alle var politibetjente.
Kilder til FOX 2 fortalte den gang, at pistoler blev trukket og der blev uddelt slag, alt i mens ejeren af huset der skulle ransages blot kunne stå og kigge på. Hele seancen skulle være blevet filmet af et kamera blandt en af undercoverbetjentene, og det er sidenhen blevet brugt til interne undersøgelser.