Inden sommerferiepausen: stadigvæk flere gode fodboldkampe at spille

Foto: Shutterstock

Fodboldsæsonen går på held, men inden spillerne skal på sommerferie, venter lige nogle spændende kampe i EM-kvalifikationen. Det gælder blandt andre for Danmark, som får besøg af Georgien til en kamp i Parken, som skal vindes. Derudover er der også interessante opgør med nogle af Europas fodboldstormagter som Spanien, Tyskland og Belgien på programmet.

Det gælder blandt andre for Danmark, som får besøg af Georgien til en kamp i Parken, som skal vindes. Derudover er der også interessante opgør med nogle af Europas fodboldstormagter som Spanien, Tyskland og Belgien på programmet.

Mandag den 10. juni kl. 19.00 på Kanal 5

EM-kvalifikation, gruppe D
Danmark – Georgien
Direkte fra Telia Parken i København. Det her er en kamp, som Danmark skal vinde, hvis Åge Hareides tropper vil med til EM i 2020. Georgien er på papiret ikke nogen skræmmende modstander, så roligans kan godt sætte næsen op efter en sejr i Telia Parken. Og mon ikke Schmeichel, Eriksen og alle de andre danske landsholdsstjerner godt kunne tænke sig at gå på sommerferie med tre nye point på kontoen og en flot omgang sommerfodbold i hukommelsen?
Kommentatorer: Peter Piil og Brian Laudrup

Mandag den 10. juni kl. 20.40 på Eurosport 2

EM-kvalifikation, gruppe F
Spanien – Sverige
Direkte fra Estadio Santiago Bernabeu i Madrid. Mens Spanien er storfavorit til at snuppe en af de to EM-pladser i gruppe F, så skal Sverige kæmpe med gruppens øvrige hold om at holde trit med spanierne. Svenskerne kan derfor bringe sig i en fordelagtig position, hvis de kan tage point med hjem fra turen til Madrid. Sverige har én gang til tidligere mødt Spanien på Bernabeu – det var i 2007 og her tabte svenskerne 3-0.
Kommentatorer: Niels Thinesen og John Faxe Jensen

Tirsdag den 11. juni kl. 20.40 på 6’eren

EM-kvalifikation, gruppe C
Tyskland – Estland
Direkte fra Opel Arena i Mainz. Det hører til sjældenhederne, at Tyskland og Estland spiller landskampe mod hinanden. Faktisk er det kun sket tre gange tidligere og senest gang var i 1939. Tyskland har vundet alle tre indbyrdes kampe, og det vil være en kæmpe overraskelse, hvis ikke statistikken hedder 4-0 i Tysklands favør efter dette EM-kvalifikationsopgør. 
Kommentatorer: Casper Høygård og Mads Junker

Tirsdag den 11. juni kl. 17.55 på Eurosport 2 

EM-kvalifikation, gruppe E
Aserbajdsjan-Slovakiet
Direkte fra Backell Arena i Baku. Der er lagt op til en hård dyst om de to EM-pladser i gruppe E, og derfor skal Slovakiet have point med hjem fra Aserbajdsjan. Hjemmeholdet må betragtes som gruppens svageste punkt, mens Slovakiet skal slås med Kroatien, Wales og Ungarn om at komme med til EM-slutrunden i 2020.
Kommentator: Henrik Hvillum

Tirsdag den 11. juni kl. 20.40 på Eurosport 2

EM-kvalifikation, gruppe I
Belgien – Skotland
Direkte fra Kong Baudouin Stadion i Bruxelles. Belgien plejer ikke at have problemer med at slå Skotland. Belgierne her således vundet de seneste fire opgør mod skotterne, og det endda uden at lukke mål ind. VM-bronzevinderne fra Belgien er da også storfavoritter til både kampen og til at snuppe en af de to øverste pladser i gruppe I, som giver adgang til EM 2020. Skotland derimod har ikke været til en EM- eller VM-slutrunde siden 1998, og det vil være lidt af en overraskelse, hvis det sker i 2020.
Kommentatorer: Thomas Gravgaard og Morten Bruun