Traileren til den nye film om Det Onde sætter en solid prop i forårshyggen.
Så er det slut med forårshyggen.
Weekenden bliver nemlig fejret med en ny trailer fra kapitel to af sagaen om klovnen Pennywise. Der er nemlig udkommet en ny officiel trailer til filmen "It - chapter two", som produktionsselskabet Warner Brothers slipper løs i de danske biografer til efteråret.
Nærmere bestemt til september, hvor filmen får præmiere på tværs af Danmark. Den nye film i serien følger børnene fra den første film som voksne. Og hvis man skal tro traileren, kan det godt være, at børnene er blevet voksne, men der er fortsat rig mulighed for at blive skræmt.
På rollelisten kan man bl.a se frem til James McAvoy, Jessica Chastain, Bill Hader, Jay Ryan, Isaiah Mustafa, James Ransone, and Andy Bean, som spiller de voksne medlemmer af Tabernes Klub, som seerne stiftede bekendtskab med i den første film. Man kan dog godt se frem til et gensyn med nogle af yndlingsskuespillerne fra den første film, som ligeledes vender tilbage.
Filmen forventes at få præmiere 6. september i år. Du kan se traileren her:
Den første film - "It" - baserer sig på Stephen Kings roman af samme navn. Bogen følger en gruppe børns kamp mod det onde.
Året er 1988, og flere børn er forsvundet sporløst i sovebyen Derry. Da Bills lillebror Georgie forsvinder, starter han en indædt jagt på at finde svar.
Deres søgen sender den 12-årige dreng og hans venner ned i byens kloakker, hvor klovnen Pennywise regerer og styrer showet. Tabernes Klub - som børnene også kalder sig - får en noget anderledes sommer, end hvad de er vant til, hvor de må se deres værste frygt i øjnene, imens deres venskaber bliver seriøst sat på prøve,
Stephen Kings litterære værk er tidligere blevet filmatiseret i mini-serien af samme navn fra 1990 (Det Onde), hvor Tim Curry spillede den morderiske klovn. I den nye version er rollen overtaget af den noget yngre svensker Bill Skarsgård, som bl.a. er kendt som Floki i serien Vikings.