Heltene er klar til endnu en runde mod monstrene fra spejlverdene The Upside Down i tredje sæson af Stranger Things. Foto: Netflix
Netflix inviterer os endnu en gang ind i den søvnige by Hawkins i Indiana, hvor mystiske ting finder sted. Makabre væsner fra spejlverdener parret med lyssky militære aktioner, et skvæt humor og en ordentlig portion 80'er nostalgi er det, som gør Stranger Things så spændende, og nu er tredje sæson af hitserien endelig tilgængelig.
Tiden går, og med tiden følger forandringens vinde.
Første sæson bød på en stramt fortalt og virkelig spændingsfyldt historie om en flok unger og deres overnaturlige oplevelser. Anden sæson byggede videre med en udvidet historie, nye karakterer og nye utrolige hændelser. God - men ikke ligeså solid som første sæson. Derfor blev der sadlet om og virkelig sat tid af til at skrive en god og holdbar tredje sæson. Men er det så lykkedes Duffer-brødrene at genskabe magien, eller er magien så småt sivet helt ud af den metaforiske ballon?
Svaret er både og.
Den gør mange ting godt: som at vise udviklingen i seriens hovedpersoners liv. De er blevet ældre. De er blevet teenagere, og er måske mere interesseret i kæresterier end Dungeons & Dragons og Ghostbusters. Sæsonen viser fint hvordan den overgang kan være svær, specielt hvis alle ikke følges ligeligt ad. Der er ligeledes endnu engang virkelig gode præstationer. I særdeleshed gør Millie Bobby Brown i rollen som Eleven sig positivt bemærket, men også David Harbour i rollen som sherif Hopper leverer et godt og overraskende humoristisk stykke arbejde.
På den anden side er der også problemer med serien. Det altoverskyggende problem er historien. Hvad er en serie uden en god historie? Foruden de positive ting, der allerede er nævnt, ikke ret meget. Historien er trukket og strukket og vredet lang over sit bristepunkt i et forsøg på at fylde de 8 afsnit i sæsonen. Den har for mange afstikkere i form af sideplot som ikke er interessante nok til at skulle fylde så meget, og vores hovedpersoner er spredt for vinden i et hektisk forsøg på at snyde publikum til at købe idéen om at fart og tempo er meget federe end at tage sig tid til at opbygge en solidt narrativ.
I modsætning til de foregående sæsoner (sæson 2, afsnit 7 undtaget) er dette den svageste historie i serien - både i udseende, historie og eksekvering. Foruden solidt skuespil og en naturlig udvikling af alder er der ikke meget at komme efter. Hvad der før føltes som en film fra 80'erne og en hyldest til disse, føles nu som overdrevet - både i udtryk og historie. Vigtigt er det dog at sige, at hvis man bliver hængende indtil sidste afsnit, så bliver der bundet en, om ikke elegant så i hvert fald acceptabel sløjfe på det hele, og derfor er sæsonen ikke helt spild af tid.
3 ud af 6 stjerner
Du kan se traileren til sæson tre af Stranger Things lige her:
